Mentor ordning

Da det kan være meget vanskeligt at overskue og måske forstå hvad det vil sige evt. at være kandidat til et cochlear implant, så har ’jegvilhøre.dk’ etableret en gruppe af nuværende brugere af CI, som fungerer som mentorer for de mennesker der ønsker at starte en CI udredning.

Mentorerne arbejder alle på frivillig basis og den enkelte kandidat vil få tilknyttet en relevant mentor som kandidaten kan kontakte skriftligt eller via tlf. alt efter hvad der fungerer bedst.

Mentoren er tilknyttet kandidaten både før, under og efter en evt. CI operation eller indtil det ikke længere er relevant, alt afhængig af forløbet.

Mentoren har selv været igennem det samme forløb og kan derfor via egne erfaringer rådgive, vejlede og hjælpe med af få afklaret evt. spørgsmål eller udfordringer der måtte dukke op i forløbet for den enkelte kandidat.

Jeg har valgt at blive mentor, da jeg for enhver pris, må hjælpe potentielle nye brugere med at komme tvivl, bekymringer og spørgsmål til livs, således at de går glade og fortrøstningsfulde ind i forløbet – Ulrik Jensen

Hvis man har taget beslutningen om at få lavet en CI udredning, og ønsker at få tilknyttet en mentor, så gøres dette via ’jegvilhøre.dk’. Du kan søge om at få tilknyttet en mentor herunder, det er gratis at benytte mentor ordningen.

Få en mentor