Bjarne Hansen

  • Alder:
  • 64 år
  • Bor:
  • Odense
  • Civilstatus:
  • Gift med sin livsledsager gennem mere end 40 år.
  • Arbejdsliv:
  • Oprindelig elektriker og haft karriere hos forskellige telefonselskaber med teknik og service. De sidste 11 år har Bjarne været hos det lokale energiselskab på Fyn.
  • Fritid:
  • Dyrker familieliv og friluftslivet – primært jagt.
  • Hørelse:
  • CI på det ene øre og høreapparat på det andet.
  • Taler i telefon med CI:
  • Nej ikke med CI. Bruger det øre med høreapparat.

Du skal tage aktiv del i dine justeringer

Bjarne Hansens høretab ligner ikke alle andres. Han er født normalthørende og mistede langsomt skelneevnen på det ene øre. Det blev meget svært at følge samtaler og høre lyde. En CI operation gav ham den gode hørelse igen.

”Når jeg læser om folk, der har fået CI, kan jeg ofte ikke genkende mig selv. Min historie er meget anderledes, men netop derfor vil jeg gerne fortælle om den. Måske er der andre, hvor historien ligner min. Dem vil jeg gerne inspirere,” fortæller Bjarne Hansen.

Bjarne Hansen er 64 år, og det er først, da han er oppe i 30´erne, at hørelsen begynder at drille. Indtil da har Bjarne aldrig skænket høreproblemer en tanke.

”Det startede meget langsomt. Ligesom hvis man tænker: ”Gad vide om jeg skal have læsebriller”– Der er noget, der driller, men man kan godt klare sig,” fortæller Bjarne Hansen om den tid, hvor det gik op for ham, at der var et eller andet, der ikke fungerede helt godt med hans hørelse.

Bjarne snakkede med audiologisk afdeling på OUH og fik et almindeligt høreapparat på det ene øre.

”Det hjalp egentlig ikke så meget, og igennem årene havde jeg mange møder med OUH og private høreklinikker for at finde en god løsning. Jeg har haft flere forskellige høreapparater, og det blev mere og mere tydeligt, at mit høretab var mere komplekst end bare nedsat hørelse. Jeg havde svært ved at høre samtaler, fordi ord og lyde flød sammen overalt. Det var først mange år senere, at jeg fik konstateret det reelle problem: Skelnetab,”fortæller Bjarne.

”Min kommunikationsevne var udfordret på min arbejdsplads på grund af grundstøj. Og derhjemme sagde folk generelt, at jeg ikke hørte, hvad de sagde. Jeg brugte meget tid på at erkende, at jeg overhovedet havde en dårlig hørelse, selvom det var meget tydeligt for dem omkring mig.”

Hvad er skelnetab og hvordan opstår det?
Skader på de indre og ydre hårceller kan medføre et høretab, så der bliver behov for 
forstærkning for at kunne høre lyde. 
Disse skader kan også medføre vanskeligheder med at genkende og afskille sproglyde, selv 
når lydene er hørbare. Når de små detaljer i sproget ikke længere opfanges, påvirker det
taleforståelsen. 
Det er som oftest sværest at opfange og skelne de lyde, der frekvensmæssigt ligger tæt op
ad hinanden samt lyde der er af kort varighed og svage i intensitet. 
Kilde: Høreforeningen

CI kommer på tale

I 2017 får Bjarne tilbudt CI på det dårligste øre. Skelnetabet er svært at behandle med et almindeligt høreapparat.

”Jeg kan huske, at jeg sidder på OUH til en høreprøve og igen må spørge til initiativer, der kan forbedre min hørelse, og til det møde spørger de om jeg er interesseret i at høre mere om CI. Det siger jeg selvfølgelig ja til. Jeg har den holdning, at alt hvad der kan være relevant for at forbedre min hørelse, skal tjekkes ud.”

Bjarne får efterfølgende en masse information og ender med at takke ja til en CI-operation. Han tænker over risici, men det er ikke noget, der fylder meget i forhold til det, han kan vinde.

”Operationen går godt, og jeg kommer hjem samme aften. Jeg har følelsen af at have lidt ”tømmermænd”, men ellers har jeg det ok. Det eneste der hænger ved er en smagsforstyrrelse, der præger mig i ca. 6 måneder,” fortæller Bjarne.

Ny hørelse krævede justeringer

”Jeg havde store forventninger efter operationen. Og i dag er de indfriet, men der gik noget tid. At få CI var ikke bare en løsning, der gav pote af sig selv lige efter,” fortæller Bjarne, der i dag har et almindeligt aldersbetinget høretab på det andet øre, som bliver behandlet med et almindeligt høreapparat.

”Jeg har fået en markant bedre hørelse samlet set, men det har også krævet mange justeringer over 1,5 år inden min hørelse blev så god, som den er i dag. Det sværeste i forhold til genoptræningen var, at det var svært at træne mit CI alene, fordi jeg ikke kunne slukke for det andet øre. Den forholdsvis gode hørelse på det andet øre, kunne godt forstyrre genoptræningen.

Jeg har læst om mange der har fået CI, hvor genoptræningen foregår fra 0. Altså hvor de var stort set var døve inden. Det var jeg ikke, og derfor var min genoptræning anderledes. Til gengæld synes jeg, det var meget komplekst at finde det rigtige justeringsniveau til mig, fordi mit høretab ikke ligner alle andres.”

Vær taknemmelig men pas på flinkeskolen

”’Det er vigtigt at huske på, at man ikke kommer ud af døren med en god hørelse bare fordi, man får et CI sat på. Det kræver en del tålmodighed at nå dertil,” fortæller Bjarne.

”I starten var jeg naturligvis meget taknemmelig over at have fået muligheden, og at alt var gået godt. Da jeg efterfølgende blev spurgt, hvordan min hørelse var, svarede jeg, at den var god. Men det gik op for mig, at jeg skulle være meget mere nuanceret og aktiv i processen. Jeg skulle kræve mere af justeringerne og ikke bare være taknemmelig for, at jeg havde fået et CI. Det var mig selv, der kunne gøre en reel forskel, hvis jeg var kritisk og nysgerrig på om justeringen kunne blive endnu bedre.

Jeg har væbnet mig med tålmodighed, og været til rigtig mange justeringer. I starten følte jeg, at det var bedst, hvis jeg sagde ”ja min hørelse er god nok” for at være flink og taknemmelig. Det var først, da jeg lagde den tilgang væk, at vi i samarbejde fandt frem til den rigtige løsning.

Det er mit bedste råd: Du må ikke tænke, at du er utaknemmelig, fordi du jagter en endnu bedre justering. Sigt højt. Og så er jeg blevet klar over, at den rigtige hørelse ikke er en standardindstilling. Den skal man selv på jagt efter sammen med eksperterne. Jeg kan godt være i tvivl hver gang jeg siger ja til nye indstillinger: Er det nu godt nok? Men der findes ikke en teknisk løsning som kan afkode, hvordan man hører. Det er én selv, der ved, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Det er virkelig vigtigt at have med sig. Da jeg blev nysgerrig og fandt tålmodigheden frem, skete der noget.”

For Bjarne gav CI operationen ham adgang til en masse lyde, som han ikke havde kunne høre i mange år. Det samlede lydbillede blev klart igen.

”Jeg kan pludselig høre fuglelyde og skovbundens raslen igen – det betyder rigtig meget for mig. Lydende flyder heller ikke sammen mere, så jeg kan bedre kommunikere med andre. Selvom det ikke er alle lyde, der lyder lige så naturlige, som de gjorde engang, er det følelsen af at være med i verden igen, der vinder.”

Omverdenen bakker op

I dag er CI blevet en så naturlig del af Bjarnes liv, at han ofte glemmer han har det på.

”Det bliver usynligt, når man vænner sig til det. Det troede jeg aldrig ville ske. Jeg synes også omverdenen har taget rigtig godt imod det. Jeg har Kanzo som sidder på hovedet, så jeg har ikke noget siddende bag øret. Når folk ser det, spørger de nysgerrigt ind til det, og jeg oplever altid, at de er positive og imponerede over muligheden for en kunstig hørelse,” fortæller Bjarne og fastslår humoristisk, at hans problem mest er, at CI ikke harmonerer med brugen af hat.

Det bedste ved at have fået CI:

”Det er, at jeg kan høre igen. Jeg har en god kommunikation med mennesker omkring mig, og jeg kan opfange, hvad mine hurtigtalende børnebørn siger.”

Sjoveste anekdote:

”Jeg betragter mit CI som en fantastisk teknisk løsning. Når folk spørger til, hvor godt jeg hører, plejer jeg at prale med mine streamingmuligheder. Og så joker jeg med, at jeg nu kan høre, hvad min kone tænker, men at jeg har slået programmet fra.

Hvad er dit råd til andre?

”Få gjort noget ved din hørelse, når du mærker en forandring. Du skal ikke vente. Har du mulighed for at få gjort noget, så lad være med at gå rundt og vent. Det bliver ikke bedre. Der sker bare det, at du ændrer adfærd, fordi du ikke kan høre, og du risikerer, at andre opfatter dig som forandret. Som en der falder ud eller ikke er tilstede mentalt.

Du skal huske på, at du selv vænner dig til den dårlige hørelse, og derfor har du en tendens til ikke at tro, det er så slemt. Men hvis din familie og omgangskreds siger, der er noget galt, skal du lytte. Mit bedste råd er ikke at spilde tiden på og gå rundt og mene at du godt kan høre, hvis andre har et andet billede af det. De har med garanti ret, hvis de oplever den forandring og siger det til dig.”