Jeppe Sørners

  • Alder:
  • 43
  • Bor:
  • Stevns
  • Civilstatus:
  • Single
  • Arbejdsliv:
  • Technical Writer – Laver instruktionsbøger og administrerer oversættelse af dem
  • Fritid:
  • Sejler og skruer i biler
  • Hørelse:
  • Opereret med to CI i oktober 2016
  • Taler i telefon med CI:
  • Ja
  • Sover med CI:
  • Nej
  • Vækkeur:
  • Vibrationer
  • Drøm:
  • Nej ikke som sådan

Drop forventningerne i starten – det er en proces

Da Jeppe Sørners høretab var så stort, at han knap nok kunne tale med sidemanden, var han ikke længere i tvivl. CI var den sidste mulighed. 

”Det kunne ligesom ikke blive værre vel? Jeg tænkte egentlig ikke så meget over, hvordan udfaldet ville blive med CI, for jeg synes ikke, jeg havde et valg. Jeg var blevet ufrivilligt ensom og kunne ikke arbejde og begå mig blandt mennesker. Jeg lagde forventningerne væk og håbede på det bedste,” fortæller Jeppe Sørner, der i dag er 43 år.

I dag, 9 måneder efter han har fået CI på begge ører, hører han bedre end han nogensinde havde troet, han ville komme til igen.

Høretab hele livet

”Jeg har altid haft et høretab, men det blev først opdaget, da jeg var 3 år. Jeg har altid været helt døv på højre øre og haft et svært høretab på venstre,” fortæller Jeppe, der udelukkende blev behandlet med høreapparat på det ene øre.

Da han var sidst i 20´erne blev hørelsen gradvist dårligere, og det fortsatte i over 12 år.

 ”Jeg havde perioder, hvor jeg følte, at jeg gik rundt med propper i øret. Og når de var der, hørte jeg dårligere. Perioderne blev længere og længere og med kortere intervaller. Det viste sig, at min hørekurve og mit skelnetab blev dårligere efter hver periode.”

Jeppes hørelse var til sidst så dårlig, at han ikke kunne snakke med kollegaer, selvom de sad ved siden af ham på arbejdet. Evnen til at tale i telefon var også forsvundet. Hverdagen var ikke længere let, og Jeppes identitet ændrede sig.

”Jeg kunne reelt ikke kommunikere med mennesker mere. Jeg trak mig fra sociale situationer og blev mere og mere indelukket og egentlig ufrivilligt ensom. Tidligere havde jeg ikke tænkt mig selv som en person med et høretab, for jeg klarede mig jo fint, men pludselig var høretabet det jeg identificerede mig med. Det var svært,” fortæller Jeppe Sørner.

Skeptisk på CI

På et tidspunkt nævnte en ørelæge CI, men Jeppe mente ikke, at det var noget, der reelt kunne hjælpe ham.

 ”Da lægen nævnte det, tænkte jeg: Nej det skal jeg ikke. Jeg havde hørt, at det kun gav en meget forsimplet lydoplevelse. Det lød ikke som den hørelse, jeg ønskede mig.”

 Men i takt med at høretabet begrænsede Jeppes liv mere og mere, dukkede CI oftere op i bevidstheden.

 ”Jeg begyndte at læse om det på nettet. Jeg stødte blandt andet på en blog, hvor jeg kunne læse om andre, hvis historier lignede min egen. Særligt én gjorde indtryk, og han havde haft et godt udbytte.”

 Jeppes største bekymring endte i virkeligheden med at være udseendet på CI.

 ”Jeg kunne ikke rigtig forlige mig med tanken om, hvordan det så ud. Det var større end mit høreapparat og mere synligt. Men det var selvfølgelig ikke nok til, at jeg fravalgte det. Men det er grunden til, at jeg er langhåret i dag,” griner Jeppe.

 ”Jeg tog initiativ til en snak om CI, da jeg endelig havde taget en indre beslutning. Der blev lavet en høreprøve, og jeg blev sendt de relevante steder hen. Det foregik problemfrit og hurtigt. Og så blev jeg indstillet til operation.”

 Jeppe ønskede selv CI på begge ører, selvom han havde været døv på det højre øre hele sit liv. Og udsigten til et godt udbytte på det døve øre var ikke særlig god, når han talte med det audiologiske personale.

 ”Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle forvente noget specielt godt resultat på det døve øre, for der havde jeg aldrig været auditivt stimuleret. Men jeg havde ikke noget at tabe. Det var min motivation.”

 Lydene kom igen

”Jeg blev opereret på begge ører og havde ingen bekymringer i forbindelse med operationen. Jeg har været opereret mange gange før og synes ikke, det her var anderledes. Jeg stoler på lægerne og føler mig altid tryg ved operationer,” smiler Jeppe.

 Jeppe fik lyd på i efteråret 2016, og han havde lovet sig selv at holde forventningerne nede.

 ”Jeg håbede på det bedste, men regnede ikke med noget specifikt. Det, tror jeg, var afgørende for min proces. For så blev jeg ikke skuffet i starten. Lydene var anderledes end jeg tidligere huskede dem, og det hele lød lidt mekanisk.

 Jeg fik langsomt skruet op og vænnede mig gradvist til lyden, og så efter noget tid lød det hele, som det plejede. Det var ret vildt. I dag er der ikke den store forskel på den lydoplevelse, jeg hørte med et høreapparat, og den jeg hører med CI. Jeg kan sammenligne forskellen med den der er på to høreapparatsfabrikater. Og det var faktisk noget af det jeg var mest bekymret for,” fortæller Jeppe.

 ”Jeg hører virkelig godt i dag. Jeg hører som før i tiden og endda bedre i flere henseender. Nogle lyde er kommet tilbage, efter de har været forsvundet og andre står mere skarpt end tidligere. Jeg hører lydene fra bommen, der går ned ved jernbanen, selvom jeg sidder inde i mit hus. Og så larmer fuglekvidder efterhånden virkelig meget,” griner Jeppe.

 ”Selv på det højre øre, hvor ingen spåede, at jeg ville få noget særligt udbytte, og hvor jeg intet har hørt tidligere, hører jeg efterhånden ret godt. Det er endnu ikke som på venstre øre, men jeg ligger højt i de tests, jeg har fået lavet.”

 Kom ikke på en dag eller to

Før operationen var telefonsamtaler umulige, ligesom almindelig snak i hverdagssituationer med mennesker var meget svært for Jeppe.

 ”I dag kan jeg snakke med alle de steder, hvor jeg ikke kunne følge med før. Der er sket en kæmpe forandring. Og så kan jeg høre musik. Endda i stereo nu,” fortæller Jeppe.

 Det hele kom dog ikke på en dag eller en uge. Det kom over tid, og Jeppe skulle øve sig i at lytte.

 Jeg har trænet, men det har ikke været super koncentreret hele tiden. Jeg har faktisk mest trænet det at høre musik. Igen og igen de samme numre. Og det kom ikke på en eller to dage men over tid. De numre, jeg kendte fra tidligere, blev mere og mere genkendelige. Men hvis jeg havde givet op i starten, var jeg ikke nået hertil i dag.”

 ”Jeg var indstillet på og havde accepteret, at processen tog tid. At lydene ville være forfærdelige i starten. Jeg havde et drive og en masse forhåbninger, men forventningerne startede på nul og de steg i takt med det, jeg oplevede, at jeg kunne.

 I dag kan jeg snakke i telefon med folk, jeg ikke kender, og det har jeg har jeg ofte haft problemer med, dengang jeg havde høreapparat. Tidligere skulle jeg også stirre på folk, når de talte, fordi jeg støttede mig til mundaflæsning. Det behøver jeg heller ikke altid mere. Når jeg står og fumler med bonnen i supermarkedet, og hende bag kassen snakker til mig, så hører jeg, hvad hun siger. Det er nyt. Mine kollegaer kan også mærke en stor forskel. Jeg er lykkelig for min hørelse i dag.”

 Det bedste ved at have fået CI:

  • At jeg har fået min hørelse og en nem hverdag igen. Så kort kan det faktisk siges.

 Hvad kan jeg ikke?

  • Jeg kan faktisk ikke komme i tanker om noget.

 Jeppes bedste råd til dig der måske skal have CI:

Tag imod CI, hvis du hører så dårligt, at det påvirker din hverdag, men hold forventningerne nede og indstil dig på, at det er en proces at nå frem til målet. Stol på at det bliver ligesom at have haft høreapparat tidligere.