Mathilde Tranberg

  • Alder
  • 19 år
  • Studie
  • 3g på Rungsted gymnasium og læser biologi.
  • Bor
  • Rungsted.
  • Arbejdsliv
  • Har tidligere arbejdet i en børnebutik.
  • Fritid
  • Tennis, træner dagligt – og tjener penge på sin sport.
  • Hørelse
  • CI på begge ører – døvfødt. Har fået CI på højre øre som 1-årig og CI på venstre øre om 2-3-årig. Hører bedst med højre øre, som blev først opereret.
  • Taler i telefon med CI
  • Ja
  • Sover med CI
  • Nej
  • Drøm
  • Blive ved med at spille tennis, studere og stifte familie.

”Jeg finder løsninger på mine udfordringer”

Mathilde Tranberg er døvfødt og har aldrig hørt verden gennem andet end cochlear implantater. Alligevel lever hun et helt normalt hørende teenageliv med professionel sport, fester og gymnasievenner. Udfordringer er der masser af, men de slår aldrig Mathilde ud.

”Som udgangspunkt elsker jeg at høre med CI. Jeg har aldrig prøvet andet. Men det er klart, at der er tidspunkter, hvor det kan være irriterende, og hvor jeg ville ønske, at jeg bare hørte normalt. Men det er ligesom bare mit vilkår, og jeg har besluttet, at mine CI´er ikke skal begrænse mig i noget, som jeg rigtig gerne vil. Derfor finder jeg som regel løsninger på de udfordringer, jeg støder på,” fortæller Mathilde Tranberg.

Hun er 19 år, går på Rungsted Gymnasium og spiller tennis på højt plan. Mathilde lever i den hørende verden og har hele sit liv været omgivet af familie og venner, der har hørt og talt normalt talesprog.

”Mine forældre fandt ud af, at jeg var døv, da jeg var omkring et år. Der fik jeg mit første CI på højre øre. Dengang fik børn eller voksne ikke to på en gang. Men mine forældre insisterede på, at jeg skulle have to, så de tog til Sverige med mig, hvor jeg fik nummer to CI nogle år senere. Vi brugte lidt tegnsprog, men det var ikke meget,” fortæller Mathilde.

Hun har altid fulgt med de andre hørende børn. Og hun kan ikke huske, at hun har følt sig meget anderledes.

”Jeg har jo bare levet mit liv sådan her. Jeg tager det på, og så hører jeg. Sådan er mit liv. Jeg tænker ikke dagligt over, at jeg har CI. Mange dage glemmer jeg det, men så er der også dage, hvor jeg ikke synes, det er fedt at se anderledes ud. I gymnasiet har jeg altid løst hår. Men til tennis og andre steder, sætter jeg det op. Jeg tror, det er meget naturligt, at det veksler lidt. Grundlæggende kan jeg jo ikke forestille mig at have en anden lyd, end den jeg hører. Og jeg kan slet ikke helt sætte mig ind i, hvordan det er at høre normalt. Nogen gange gad jeg godt prøve at høre lyden, for at se om den overhovedet er anderledes,” griner Mathilde.

Tennis er mit liv

En stor del af Mathildes liv handler om tennis. Hun startede med at spille tennis, da hun var 5 år gammel, og da hun blev 14 år, var tennis en meget central del af hendes liv. Hun har spillet turneringer i både Danmark og udlandet, været på tennis-akademi samt spillet på ungdomslandsholdet.

”Tennisklubben er mit andet hjem. Klubben er ligesom en del af min familie. De kender mig så godt. Jeg elsker tennis og håber virkelig, at jeg på sigt kan komme til USA og få et scholarship,” fortæller Mathilde. Hun har aldrig valgt fritidsinteresser efter, hvad der passede godt sammen med at have CI.

”Det har jeg aldrig skænket en tanke. Jeg er gået efter det, jeg godt kan lide. Det er jo ikke helt uproblematisk at træne så hård sport med CI´er på. Når jeg sveder meget, går de ud og siger nogle virkelig irriterende høje lyde. De kan ikke tåle al den fugt, og det er jo mega irriterende, men jeg er altså ikke stoppet af den grund,” fortæller Mathilde.

Det er ikke enten/eller

”Jeg er den eneste på hele mit gymnasium, der har CI. Jeg er helt døv, når jeg tager dem af, og det er der ingen andre, der kender til. Alligevel synes jeg mine gymnasievenner er rigtig gode til at bakke mig op og være forstående. De støtter mig, hvis der er noget, der er svært. Vi skal for eksempel snart have et svømmeforløb, og det, synes jeg virkelig ikke, er fedt. Og i den situation betyder det faktisk meget, at der er nogen der siger: ”Hey Mathilde – kom nu, det skal nok blive ok,” fortæller Mathilde.

Det værste hun kan komme i tanke om er at være i svømmehallen med venner. For her føler hun sig anderledes og isoleret, når hun ikke kan høre noget. Men Mathilde er ikke en person der dvæler ved udfordringerne. Hun er hurtigt videre og klarer de fleste svære situationer med et positivt mindset.

”Det er jo ikke enten eller. Det er både og. Jeg er glad for mine CI´er, men kan også godt være irriteret over dem. Nogle dage tænker jeg over dem, og andre dage gør jeg ikke. Det kommer helt an på situationen. Jeg kan godt blive lidt ærgerlig over, at jeg har dem, når jeg er sammen med rigtig mange mennesker og har svært ved at høre den enkelte, eller når jeg træner meget og de går ud. Men jeg ender altid med at tænke, at jeg er glad for, at jeg kan høre.”

CI giver ballast

Da Mathilde bliver spurgt, om hun får nogle særlige ting med som menneske, fordi hun har anderledes vilkår, reflekterer hun:

”Det har jeg ikke tænkt over tidligere. Men det tror jeg måske, jeg gør. Jeg er måske lidt stærkere, fordi jeg er vant til at løse udfordringer og tænke positivt, selvom ting kan være svære. Sådan har det jo altid været. Jeg har et stort gåpåmod.

Der er ingen tvivl om at Mathildes liv, ligner alle andre 19-åriges. Tiden går med skole, lektier, venner, sport, fester, alkohol og en masse andre oplevelser. Og Mathilde er ikke i tvivl om, hvad der har gjort, at hun er nået hertil. At hendes liv er fuld af eventyr og ikke begrænsninger.

”Jeg har altid været omgivet af familie og venner, som har behandlet mig helt normalt. Jeg har gjort det samme som alle andre og er blevet bakket op i det. Det betyder, at jeg ikke har tænkt over, at jeg er anderledes. Jeg tror faktisk også, at folk omkring mig nogle gange glemmer at jeg har CI.”

Hun er ikke så optaget af, at hun er rollemodel for andre, men det er noget, hun har hørt før.

”Min mor spørger nogen gange, om jeg tænker over at andre bliver inspireret af mig. Det gør jeg egentlig kun, når andre siger det. Jeg tænker, at der er mange der synes, det er positivt at jeg tackler mit liv sådan her. Altså at jeg har en svaghed, som jeg ikke lader mig begrænse af, selvom jeg til tider ville ønske, at jeg kunne høre helt normalt.”

Hvad er dit råd til andre, der skal have eller har CI?

”Du skal ikke begrænse dig i forhold til dine fritidsinteresser, bare fordi du har CI. Du skal altid gå efter det, du elsker at lave. Lad være med at tænk CI som en negativ ting, Find de positive tanker og find løsninger på dine udfordringer. Husk også, at du ikke er den eneste med CI i verden. Der er mange andre. Det kan nogen gange hjælpe at tænke på. Jeg synes, det er vigtigt, at man husker på, at man faktisk kan høre og være i den verden, som de fleste lever i.”

Det bedste ved at have CI:

”Det bedste er, at jeg kan sove virkelig dybt og godt. Jeg bliver aldrig vækket af larm om natten.”

Det sværeste ved at have CI?

”Jeg synes, det er irriterende, når jeg skal bade og være i svømmehallen. Jeg bryder mig ikke om at være helt døv blandt andre, der snakker i den sammenhæng. Og når jeg træner rigtig hårdt og sveder meget, så tænker jeg ofte: ”Åh nej, hvornår går mine CI´er ud. De kan ikke tåle at blive så fugtige.”

Hvordan fortæller du andre at du har CI?

”Det er forskelligt. Jeg venter som regel længst muligt med at fortælle det. Jeg synes ikke, at det er det vigtigste, de skal vide om mig. Men nogen gange ser folk det, før jeg fortæller det, og så svarer jeg selvfølgelig, hvis de spørger.”