Pernille Glad Rydicher

  • Alder:
  • 50
  • Bor:
  • Herlev
  • Civilstatus:
  • Gift og to børn
  • Arbejdsliv:
  • Online kommunikation
  • Fritid:
  • Læser og løber
  • Hørelse:
  • CI på begge ører
  • Taler i telefon med CI:
  • Ja. Med folk jeg kender, men det er endnu ikke blevet kutyme for mig at gøre det eftersom jeg har været døv i så mange år. Samtidig trækker det også meget på mine ressourcer at gøre det, men måske er det et spørgsmål om træning?
  • Drøm:
  • Jeg håber at kunne opnå endnu større taleforståelse som tiden går og teknikken bliver bedre.

Mere opsøgende i forhold til kommunikation med andre mennesker

En meget dårlig hørelse var i mange år Pernilles hverdag. En CI-operation gjorde hende uafhængig af tegnsprog.

Pernille Glad Rydicher er født med et høretab på grund af Pendred Syndrom. Hun har altid været helt døv på det ene øre, mens hun klarede sig med almindelige høreapparater på det andet øre i barndomsårene. Da hun startede i skole, brugte hun FM system, men i teenageårene blev høretabet så omfattende, at hun ikke længere kunne høre hvad, der blev sagt i klassen.

”Da jeg var omkring 14 år, begyndte det at gå voldsomt ned at bakke med min hørelse, og jeg blev rådet til at lære tegnsprog, hvis jeg skulle kunne klare skole og uddannelse,” fortæller Pernille Glad Rydicher, der skiftede skole og tog 9. og 10. klasse på Nyborgskolen, hvor undervisningssproget var tegnsprog. Efter folkeskolen tog hun en HF med tegnsprogstolk.

”Jeg vænnede mig hurtigt til livet med tegnsprog og ønskede at læse engelsk og sprog, men de ville ikke tage mig ind på studiet i København, så jeg endte med at drage til Gallaudet University i Washington – et universitet for døve, hvor jeg læste på amerikansk tegnsprog,” fortæller Pernille Glad Rydicher.

Den første gang hun hørte om CI, var sidst i 80’erne. Men hendes umiddelbare tanke var: ”Det skal jeg i hvert fald ikke have.”

Teknikken udvikler sig

Pernille blev gift og fik børn og som årene gik, udviklede teknikken sig.

”Jeg havde set et par stykker, der havde fået CI og blev faktisk reelt nysgerrig. Jeg endte også til forundersøgelse, men bakkede ud. Jeg fortrød og var slet ikke klar på det tidspunkt alligevel,” fortæller Pernille Glad Rydicher.

Der gik to år mere før Pernille igen følte sig rustet til at opsøge muligheden for CI. Hun kom til samtale, blev scannet og fik at vide, at hun var egnet til CI. Og det takkede hun ja til. Men hun ville ikke opereres på sit gode øre og valgte som 38-årig at blive CI opereret på det døve øre.

”Jeg var nervøs og ville have mit høreapparat at falde tilbage på. Det var rigtig spændende, da jeg blev koblet. Jeg kunne se min mand og teknikeren klappede, da lyden var blevet tændt, men jeg hørte absolut intet. Det var lidt deprimerende at gå derfra uden at have hørt en lyd, men teknikeren sagde, at det ville komme,” fortæller Pernille Glad Rydicher.

Lyden kommer langsomt

Teknikeren havde ret. Lydene kom langsomt. Først oplevede Pernille det som små svingninger i hovedet, men efterhånden kunne hun høre en masse højfrekvente lyde, hun aldrig havde hørt før.

”Jeg hørte alle s-lyde og kradselyde. Det blev faktisk så voldsomt, at det begyndte at fylde hele lydbilledet.

Det værste var, når jeg kørte i tog, og folk bladrede i aviser. Det lød skrækkeligt,” fortæller Pernille Glad Rydicher.

Efter nogle måneder havde Pernille fornemmelsen af, at hun hørte bedre med CI på det øre, der altid havde været døvt end på det øre, hvor hun bar et almindeligt høreapparat. Så hun tog høreapparatet af.

”Jeg hørte godt, men stadig ikke så godt som andre, der havde fået CI. Efter et par år, følte jeg mig klar til at få på det andet øre også. Jeg prøvede først at gå med det gamle høreapparat, men jeg kunne slet ikke holde det ud,” fortæller Pernille Glad Rydicher.

Pernilles anden CI operation var seks år efter den første, og det et helt andet forløb. Hun kunne høre med det samme, da hun gik fra teknikeren.

Forskellen før og efter

”Der er stor forskel på, hvordan jeg hørte, da min hørelse var dårligst med høreapparater og så i dag. Jeg hører flere lyde og elsker musik igen. Tidligere brugte jeg alle mine ressourcer på at snakke med mennesker i bare fem minutter. Det gør jeg ikke i dag.

Jeg kan godt grine af de tanker, jeg havde om, at jeg ville bevare den gode hørelse på det øre med høreapparatet. Det var jo peanuts, det jeg kunne. Det kan slet ikke måle sig med det, jeg hører i dag. Men jeg anede ikke hvor dårligt, jeg hørte i forhold til, hvordan jeg kunne komme til at høre,” fortæller Pernille Glad Rydicher.

Derhjemme bruger familien stadig både tegnsprog og tale, og Pernilles familie oplever, at det er meget nemmere at tale med hende.

”Jeg er ikke længere afhængig af tegnsprog i alle situationer. Især ikke hvis kommunikationen foregår på tomandshånd. Så jeg beder for eksempel ikke om tolk mere, når jeg skal til samtale hos kommunen. Til gengæld er jeg stadig ret afhængig af mundaflæsning.

Generelt er jeg nok mere afslappet og er mere med i forhold til kommunikation med andre mennesker i situationer, hvor jeg tidligere ville opgivet på forhånd,” slutter Pernille Glad Rydicher.

5 hurtige spørgsmål til Pernille

#1 Var du nervøs inden operationen?
”Jeg var rigtig nervøs og tænkte meget på om noget kunne gå galt.”

#2 Hvordan havde du det fysisk efter operationerne?
”Efter første operation havde jeg det godt. Jeg ville hurtigt hjem. Anden gang var jeg mere dårlig; kastede op og havde det skidt flere dage. Jeg havde også problemer med balancen efter anden gang. Jeg var meget svimmel. Det fortsatte næsten 3 år indtil jeg fik talt med en ørelæge, der konstaterede at jeg havde øresten og det kunne jo behandles.”

#3 Hvad er din vildeste før og efter oplevelse?
”Før jeg fik CI kunne jeg næsten ikke høre noget. Jeg kunne sidde i et lille rum med få mennesker uden at kunne høre dem tale.  Efter jeg fik CI, kunne jeg en dag høre to mænds stemmer, selvom de stod 10 meter fra mig.”

#4 Hvor meget har du lydtrænet?
”Ikke meget. Det er kommet meget af sig selv ved at jeg har brugt hørelsen meget i hverdagen. Jeg har gået til noget høretræning, men jeg følte ikke øvelserne gav mening for mig. Jeg ville hellere høre min egen gamle 80´er musik og sidde og øve mig ved at lytte til mennesker i S-toget eller andre steder.”

#5 Hvad er dit råd til andre?
”Go for it. Det er det hele værd. Udbyttet er selvfølgelig forskelligt fra person til person, men der er så stor chance for, at man får noget ud af det. Du skal lade være med at tænke, at du hører godt nok med dine høreapparater, for du aner ikke hvad du går glip af og hvad du kan komme til at høre.”

Det bedste ved at have fået CI:

  • ”Det er lettere at kommunikere med mine omgivelser, og jeg er ikke så afhængig af tegnsprogstolk mere.”

Hvad kan jeg ikke?

  • Jeg er afhængig af at der er et optimalt lydmiljø, da jeg ikke hører særlig godt i støj.
  • Det er svært at tale engelsk. Jeg kan godt læse og skrive det, men det kræver noget helt andet at høre og forstår det.