Povl Dissing

  • Alder:
  • 82 år
  • Bor:
  • Hundested
  • Civilstatus:
  • Gift med Pia
  • Arbejdsliv:
  • Professionel sanger og musiker
  • Hørelse:
  • Født normalthørende og døv i forbindelse med fald. Hører om dagen med et cochlear implantat. Har taget nummer to af. Tager begge af om natten
  • Taler i telefon med CI:
  • Ja – dog helst i kort tid. Det er sværere end tidligere

”Jeg bliver ved med at tro på musikken, for jeg hele tiden oplever fremskridt”

En nat faldt Povl Dissing om på gulvet. Han slog hovedet og vågnede op stort set døv på begge ører. Hele sit liv havde han været konstant omgivet af lyd, musik og sang, men nu var der helt stille – selv når musikken spillede og hans kone Pia snakkede til ham. I dag hører Povl Dissing igen, oplever stille og roligt glæde ved musikken og kalder operationen med cochlear implants for et mirakel.

”To dage før vi tog til nogle venners hus i Spanien, spillede Povl et fantastisk job på Vega. Han sang og høstede stor applaus fra publikum. Syv dage senere var han døv på begge ører,” fortæller Pia, der er gift med Povl Dissing. Episoden for to år siden husker hun, som var det i går.

Det er Povl selv, der vækker Pia om natten den nat i Spanien. Hun kan se, at han er faldet. Sandsynligvis på vej til toilettet.

”Jeg kan ikke huske selve faldet og har faktisk ikke nogen erindring om de første par måneder efter det skete i dag,” fortæller Povl Dissing.

Han er først indlagt på et hospital i Spanien og sidenhen i Danmark. Faldet resulterer blandt andet i et indre kraniebrud på venstre side af hovedet, og Povl har både problemer med hukommelsen og hørelsen.

”Jeg kan huske en dag, da jeg kom på hospitalet og blev positivt overrasket over, at han var vågen og så meget levende ud. Han smilede og sagde: ”Hej Pip”, som han kalder mig, og jeg svarede: ”Hej Pop”. Men han kunne ikke høre det. Det var der, jeg fik at vide, at han var blevet helt døv. Det var en forfærdelig besked at få,” fortæller Pia.

Tiden efter går med skriftlig kommunikation. Pia skriver på papir til Povl, og han svarer tilbage, for talen er intakt. Kommunikationen går langsommere, og øjenkontakten afbrydes, både når Pia skal kigge ned i blokken, og når Povl skal læse det skrevne. Det er en ny virkelighed. I dag taler Povl og Pia ubesværet sammen – og det er kun de mange papkasser, der står opmagasineret i stuen, der minder dem om tiden med de mange skriftlige samtaler. Papkasserne er fyldt med de kladdehæfter, der for to år siden var fundamentet i deres kommunikation. Kladdehæfterne fortæller historien om dengang lyden var helt forsvundet fra Povls verden.

Mulighed for Cochlear implant

Parret har aldrig tidligere hørt om cochlear implantater, og Povl er skeptisk, da han første gang hører om operationen.

”Jeg havde det nok sådan, at det lød lidt for godt til at være sandt. Jeg troede ikke helt på, at det virkede, og så var situationens alvor heller ikke helt gået op for mig, da jeg stadig lå indlagt. I en kort periode kan man egentlig godt leve med stilheden, men at være helt afskåret fra kommunikation og lyd for altid ville jo være katastrofalt,” fortæller Povl. Det er først, da han tilfældigt kommer i kontakt med Ulrik i 50´erne, som selv er opereret på begge ører, at han begynder at tro på muligheden for ny hørelse. Ulrik er også mentor i ”Jeg vil høre”. Et mentorprogram der netop skal sikre, at alle som overvejer cochlear implantater, har mulighed for at snakke med ligesindede, inden de træffer den endelige beslutning.

”Det er meget pudsigt, for det er via den lokale kassedame i Menu, at jeg kommer i kontakt med Ulrik. Jeg taler med ham og aftaler, at han skal køre forbi Povl på sygehuset og tage en snak om det hele. Jeg ville rigtig gerne have, at Povl sagde ja til operationen, men jeg kunne jo ikke bestemme det,” fortæller Pia. Hun siger flere gange til Povl, at hun tror, det vil være svært at leve i stilhed fremover.

Ulrik tager forbi sygehuset, hvor han skriver sammen med Povl om alt fra Povls bekymringer til detaljerne i Ulriks egen historie. Igennem snakken går det op for Povl, hvor godt Ulrik klarer sig, og hvad det har betydet for ham at få cochlear implantater.

”Det var en rigtig god idé at tale med én, der havde været det hele igennem. Det var faktisk det, der gjorde, at Povl tog den endelige beslutning. Det betød rigtig meget. Jeg tænkte gud ske lov, han siger ja,” fortæller Pia.

Operation bliver en realitet

Povl bliver først opereret på venstre øre, men det virker ikke optimalt. Det er ikke alle elektroderne, der kan komme ind, fordi Povl har haft kraniebrud på den side af hovedet. Derfor presser Pia på, og Povl får efter et stykke tid endnu en operation på højre øre.

”Jeg var bekymret for operationen første gang. Man ved jo aldrig, hvad der sker, og der er ikke to tilfælde, der er ens. Men jeg havde ikke noget at miste. Det var virkelig begyndt at gå op for mig, hvad det betød, hvis jeg ikke fik en ny hørelse,” fortæller Povl. Han møder kirurgen på Gentofte, og hans personlighed gør Povl endnu mere tryg ved situationen.

”Han var så troværdig, sød og rolig. Det gjorde det hele meget lettere for os,” fortæller Povl.

En måned efter første operation får Povl lyd på for første gang.

”Han kunne godt høre, men lyden var forfærdelig. I ugerne efter sagde han for eksempel, at jeg lød som en abe i en grotte. Han kunne ikke tåle lyden af bestemte støvler, når jeg gik på gulvet, og han var ved at blive skør af fuglelydene i haven,” smiler Pia og fortæller malende om en episode i haven, hvor en ugle får en masse fugle til at fløjte. Det ender med, at Povl sidder og råber hold kæft til fuglene.

”Jeg kan godt huske, at lyden var meget forvrænget, og nogle lyde var uudholdelige. Men det var alligevel et mirakel, da jeg kunne høre igen,” fortæller Povl.

Det går meget bedre med hørelsen, da Povl bliver opereret på det andet øre.

”Det var utroligt, hvad teknikeren kunne gøre. Han skruede op og ned, og jeg hørte bedre og bedre. Jeg følte mig helt ung igen, da jeg sad med hørelsen på begge ører igen. Vi kaldte faktisk teknikeren for mirakelmanden et stykke tid efter,” griner Povl, der langsomt begyndte at høre bedre og bedre.

Træning og støtte var afgørende

I dag hører Povl rigtig godt på højre øre. Det venstre cochlear implant har han taget af permanent, for han synes, det forstyrrer hans lydbillede, at lyden ikke er så god som på det højre øre. I dag støtter Povl sig til mundaflæsning i situationer, hvor det er muligt, men han kan godt høre uden. Derudover taler han i mobiltelefon, men helst korte samtaler, da han bliver træt.

Og selvom mirakelmanden var afgørende i forhold til at justere lyden på Povls cochlear implantater, er han ikke kommet sovende til det resultat, han sidder med i dag.

”Vi har trænet meget. I perioder flere timer om dagen. Vi har talt og talt. Hørt musik og læst højt. I en periode på seks måneder læste jeg højt af alle Astrid Lindgrens børnebøger, og så sad Povl med den samme bog ved siden af og fulgte med. I starten kunne han ikke helt følge mig, men det blev bedre og bedre. Det sidste vi læste var alle fire bind af Ringenes Herre, hvor Povl ubesværet fulgte med,” fortæller Pia.

”Det har været en ubeskrivelig hjælp at have Pia ved siden af. Hun har hjulpet mig så meget med at træne, holde fast i processen og motivere mig. Man kan selvfølgelig gøre meget alene, men det hjælper virkelig meget at have én på sidelinjen,” fortæller Povl.

De store fremskridt kom hurtigt i starten. Nu går der lidt længere tid imellem, men både Povl og Pia hæfter sig ved, at der hele tiden sker lidt. Selv efter 1,5 år.

”Det er svært, når folk taler hurtigt og i munden på hinanden. Men jeg betragter også sådanne ting som træning. Jeg kan godt finde på at kigge væk fra fjernsynet og se, om jeg kan følge med i det, de siger alligevel,” fortæller Povl.

Musikken er udfordrende

Povl har levet hele sit liv med musikken som livsnerve. Så på netop den front har udfordringerne tæret særligt hårdt. I dag er musikken langsomt på vej ind i hans liv igen, men han er ikke musiker på samme måde som tidligere.

”Jeg gik fra at være udøvende professionel musiker til ikke at kunne høre noget musik. Selv mine egne sange lød som volapyk. I dag kan jeg godt høre musik, som jeg kender i forvejen, men jeg nyder det ikke helt på samme måde som tidligere,” fortæller Povl.

Han har dog ikke lagt optræden og musik på hylden.

”Povl er blevet inviteret ud flere gange for at recitere sangtekster af blandt andet Benny Andersen, som han tidligere har optrådt med. Både i Århus Musikhus og i et kloster. Og der har ikke været et øje tørt, når publikum har hørt ham. Hans indlevelse, stemme og forståelse for musikken er den samme,” fortæller Pia og Povl er enig:

”Jeg kan ikke synge på samme måde, men jeg kan sagtens, udfolde den jeg er på en ny måde. Det her giver mig nogle nye muligheder,” fortæller Povl, der stadig har troen på, at det kan blive til mere og mere musik og sang i takt med at hørelsen bliver bedre, og han lærer at bruge sin nye hørelse.

”Der var en læge, der sagde til Povl, at han mente, han var den første professionelle musiker, der havde fået en elektronisk hørelse. Ulempen for Povl er måske hans høje alder i forhold genoptræning, til gengæld har han den store fordel, at han er musiker. Hans hjerne har været vant til at arbejde med og bearbejde lyd altid. Det nyder han godt af i dag,” forklarer Pia.

Det sværeste var omvæltningen

Både Povl og Pia har været optimistiske, og de har holdt humøret oppe, selvom udfordringerne er gået op og ned siden faldet i Spanien.

”Det er vigtigt, at man forsøger at holde fast i de fremskridt, der er – også når det går langsomt. Vi er blevet ved med at være nysgerrige og tålmodige. Også i de svære perioder,” fortæller Povl.

”Da jeg ikke engang kunne høre mine egne sange, og dengang min guitar lød som en fløjte – der var det svært. Men i dag griner Pia og jeg faktisk af mange af de episoder, som var svære. Der var engang, hvor jeg talte i telefon med én, og Pia studsede over de emner, jeg snakkede med ham om. Bagefter fandt jeg ud af, at ham jeg talte med, var en helt anden end jeg troede. Navnene mindede bare om hinanden,” griner Povl.

For Pia har det også betydet meget, at hun har kunnet hjælpe Povl.

”Det er hårdt at være igennem sådan en proces. Ikke kun for Povl eller den som mister hørelsen. Vi, pårørende, bliver meget påvirket af det i vores dagligdag, ligesom man som par bliver påvirket.”

Men Pia tror på skæbnen – der er altid noget, man kan lære af de ting, der sker i livet:

”Det er altid en stor sorg at blive ramt af uventede ting, som gør ondt. Men man lærer også meget sammen – alene og som par. I dag føler jeg, at vi er heldige. Tænk at vi er kommet så langt, som vi er, og at vi trods alt ikke døjer med andet end hørelsen.”

Hvad er dit råd til andre?
”At de skal tage imod operationen, hvis de får den tilbudt. Det har været helt ubeskrivelig positiv oplevelse for mig. At få hørelsen igen betyder alt.”

Det bedste ved at have fået CI:

”Jeg kan kommunikere med folk igen. Jeg tror på, at musikken kommer til at fylde i mit liv igen.”

Hvordan har omverdenen taget imod dine cochlear implantater?

”Rigtig godt. Folk er generelt meget positive og nysgerrige. De siger wauw – det var da utroligt. Der er ikke nogen, der har ændret sig overfor os. Men jeg er også meget bevidst om at gøre de samme ting som tidligere. Vi går ud og spiser – også selvom det nogen gange er svært med akustikken.”