Søren Jakobsen

  • Alder:
  • 50 år
  • Bor:
  • Roskilde
  • Civilstatus:
  • Gift
  • Arbejdsliv:
  • Chefkonsulent og it-projektleder
  • Fritid:
  • Cykler, vinsmagning, madlavning og har 4 børn
  • Hørelse:
  • 1 CI og et høreapparat.
  • Taler i telefon med CI:
  • Ja – både med CI og høreapparat
  • Drøm:
  • Engang ville jeg gerne lære at synge. Min far sang meget. Men jeg har lagt det fra mig.

Jeg vil kun have et CI

 Søren Jakobsen har fået så godt udbytte af det første CI, at han har sagt nej til nummer to.

 

”Jeg var svært hørehæmmet inden jeg fik mit CI, og det er jeg ikke mere. Min lydoplevelse før og efter kan ikke sammenlignes. Det er to forskellige verdener. Jeg hører P1, når jeg kører bil nu. Elsker det. Det kunne jeg slet ikke tidligere,” fortæller Søren Jakobsen, der i dag er 50 år.

Hans høretab opstod tidligt i livet. Han fik meningitis, da han var 9 måneder gammel og var derfor igennem en kraftig medicinering, der havde konsekvenser for hans hørelse. Men det var først, da han var 5 år, at han fik høreapparater på begge ører.

”Jeg tænkte ikke så meget over det igennem min børnehave- og skoletid. Min far var skolelærer, så der var meget taletræning derhjemme, og han var lærer på den skole, hvor jeg gik, så han havde fokus på de optimale vilkår i forhold til mig,” fortæller Søren Jakobsen.

 Som 20-årig oplever Søren, at hans hørelse bliver dårligere.

”På det tidspunkt tager jeg faktisk mit ene høreapparat af, fordi min hørelse er blevet så dårlig på det ene øre, at høreapparatet ikke gør nogen forskel,” fortæller Søren Jakobsen.

Hører om CI

Det er en overlæge på audiologisk afdeling, der en dag hiver Søren Jakobsen til side og spørger om han har overvejet at få CI.

 ”Jeg var meget ambivalent i forhold til CI, fordi jeg på den ene side godt kunne se ideen, men opfattede det som noget, der hørte til i døveverdenen. Og jeg opfattede ikke mig selv som døv. Min identitet har altid været hørende og hele min omgangskreds og mit liv har været i den hørende verden,” fortæller Søren Jakobsen.

Han beslutter sig for at afdække muligheden. For hvis det nu ikke kunne lade sig gøre, var beslutningen jo taget på forhånd. Søren får lavet alle de undersøgelser, der skal give svar på om han et en egnet CI-kandidat. Og det er han.

”Jeg var stadig ikke overbevist om, at det var det rigtige for mig. Det er først, da jeg møder en psykolog på den audiologiske afdeling, at mit mindset ændrer sig. Hun sagde direkte til mig, at jeg jo ikke havde noget at miste, hvis jeg fik det lavet på det dårlige øre, hvor jeg intet hørte. Det gav stof til eftertanke, og så sagde jeg ja,” fortæller Søren Jakobsen.

Operationstanker

”Jeg kan huske, at da alle risici ved operationen blev gennemgået. Jeg var mest bekymret for at stå med en ansigtslammelse bagefter. Men jeg valgte at fokusere på, at de professionelle jo skal informere om de risici, selvom det er sjældent, det sker. Og derfor lod jeg det ikke fylde mere end det skulle,” fortæller Søren Jakobsen. 

Han bliver opereret i maj 2006 og operationen forløber fint. Han tager hjem allerede dagen efter.

”Jeg bliver opereret op til en sommerferie og har fået fri af min arbejdsgiver. Jeg havde regnet med en masse høretræning på kommunikationscentret efter sommeren, men det gik simpelthen så hurtigt, og min hørelse var langt mere succesfuld, end jeg havde regnet med.”

Da Søren får tilkoblet lyd, kan han høre men ikke forstå, hvad der bliver sagt. Processen foregår løbende. Men der går ikke mere end et par måneder, før hans hørelse er rigtig god.

”Jeg havde ingen forventninger inden. Jeg regnede med, at det ville lyde lidt anderledes og at det ville tage lang tid at komme til at høre, men det gjorde det faktisk ikke. Jeg havde meget hurtigt fornemmelsen af, at jeg hørte meget bedre. Det var både nye lyde, der kom til og gamle lyde, der var nemmere at høre.”

Den første tid

”Jeg var egentlig lidt overrasket over udbyttet, fordi det var et øre, jeg ikke havde brugt i mange år, men jeg havde besluttet mig for at gøre alt hvad jeg kunne selv,” fortæller Søren Jakobsen.

”Jeg var bevidst om at gå med mit CI konsekvent og hele tiden. Også selvom der var meget lyd i starten. Porcelæn der klirrede og larmede, når der blev vasket op osv. Det gik i den grad op for mig, hvor meget man egentlig larmer i hverdagen.

Noget af det der fyldte meget både før og lige efter jeg fik CI, var hvordan det så ud. Jeg havde sågar kolleger, der spurgte mig, om jeg skulle have langt hår nu, men nej – det ville jeg ikke. Selvom det var anderledes, havde jeg ikke brug for eller lyst til at skjule det. Og i dag tænker jeg slet ikke over det mere,” fortæller Søren Jakobsen. 

Udbytte og tilkendegivelser

”Jeg kan selv mærke, at jeg hører bedre, men jeg har også fået mange tilkendegivelser udefra. Folk der kan mærke, at jeg hører bedre og som også fortæller, at mit sprog er blevet tydeligere. Tidligere talte jeg mere mudret og havde sværere ved at artikulere ordentligt, fordi jeg hørte så dårligt,” fortæller Søren Jakobsen 

”Den største gevinst er helt sikkert, at de ressourcer og den energimængde, jeg skal bruge på at høre, er meget bedre. Tidligere skulle jeg brug al energi på at mundaflæse hele tiden. Jeg skulle gætte en del og var på konstant overarbejde. Det skal jeg ikke mere. Det er ret fantastisk.

Min hørelse er ikke så dårlig mere, men rammerne kan være udfordrende. Jeg hører perfekt i et optimalt lydmiljø, men er der støj eller dårlig akustik, bliver det sværere. Jeg betragter mig selv som hørehæmmet, fordi jeg er afhængig af at rammerne er gode, og at folk ikke taler i munden på hinanden, når jeg er i dialog med dem.” 

Men til trods for en hørelse, der virker bedst i optimale rammer, bringer Søren ofte sig selv i masser af situationer, hvor rammerne ikke er optimale. Han er blandt andet begyndt at cykle landevejscykling.

”Jeg havde tre blodpropper sidste år, så jeg er begyndt at cykle. Og det er gået op for mig, hvor svært det er at høre, når jeg cykler og skal kommunikere med de andre. Men vi taler meget om det. Hvor skal jeg ligge i feltet for at kunne høre bedst. Det er jo både en udfordring for mig, men også for dem jeg cykler med på grund af sikkerheden,” fortæller Søren Jakobsen.

Og det med at være åben og kommunikere med omgangskredsen om høretabet, gør Søren meget ud af.

”Jeg forsøger altid at være åben omkring mit høretab. I mit arbejdsliv er det noget, jeg lægger vægt på med det samme i nye projekter, og når jeg møder nye mennesker. Jeg siger, hvad de skal tage højde for. På den måde er jeg på forkant og undgår misforståelser,” forklarer Søren Jakobsen.

Søren har sagt nej til CI nummer – men hvorfor?

”Jeg har fået et stort udbytte af det første CI og er testet til en talegenkendelse på over 99 %. Jeg vil kun have nummer to, hvis jeg kan se, at det forbedrer min hørelse væsentligt. Fordi jeg allerede hører så godt med det ene, vil det næste primært kunne give mig noget retningsbestemmelse, men det kan jeg godt klare mig uden. Derudover har jeg stadig noget bashørelse på mit høreapparatsøre, som jeg synes er rart.” 

Sørens råd til dig der overvejer at få CI:

Hvis du er tydligt mærket af at have en dårlig hørelse, skal du få en CI operation. Der er ikke noget at betænke sig på. Det er den bedste investering i livet fremover. Det har ændret mit liv fuldstændig i en positiv retning.

Det bedste ved at have fået CI:

Jeg har fået flere ressourcer og mere energi. Jeg er ikke udbrændt på samme måde. Tidligere var jeg dødtræt hver dag. 

Hvad kan jeg ikke?

Jeg tænker ikke, at der er noget, jeg ikke kan. Mit høretab er bare et vilkår i mit liv. Jeg har aldrig søgt de ting, som jeg måske fravælger på grund af mit høretab. Men jeg har ingen retningsfornemmelse.